Stambogsfører og sekretariatschef Kristiane Klindt er overordnet ansvarlig for stambogskontoret og dets personale. Der er ansat i alt 3 medarbejdere til udførelse af stambogskontorets arbejdsopgaver:
Dansk Islandshesteforening (DI) er af Fødevarestyrelsen (FVST) autoriseret til at varetage stambogsføringen af alle renracede islandske heste i Danmark. Nedenfor kan I via de 3 dokumenter følge historikken i autorisationen og se de officielle dokumenter.
I dokumentet (”Officiel godkendelse 1994”) fra den 8. februar 1994, hvor Landbrugsministeriet skriver: ”På baggrund af foreningens oplysninger i sagen finder Landbrugsministeriet, at Dansk Islandshesteforening opfylder betingelserne for officiel anerkendelse.” DI får altså sin første officielle anerkendelse som stambogsførende avlsforbund i 1994.
Derefter står der så, at Landbrugsministeriet anerkender aftalen, som DI har indgået med Landsudvalget, hvor Landsudvalget kommer til at forestå den praktiske stambogsføring af foreningens dyr.
Det er som følge af denne aftale, at mange hesteejere vil kunne huske, at SEGES Hest – dengang Landskontoret for Heste – stod for stambogsføringen af de islandske heste frem til 2009, hvor DI ”hjemtog” den praktiske stambogsføring til det kontor vi kender i dag.
I “Re-autorisation 2008″ gør Fødevarestyrelsen rede for at autorisationen er givet på baggrund af en sammenfattende vurdering fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (dokument ”Udtalelse Jordbrugsvidensk fakultet 2009”), som siger at DI kan varetage avlsarbejdet med den islandske hest i Danmark samt at WorldFengur opfylder behovet for dataregistrering og stambogsføring. Her hæfter man sig ved at DI’s Stambogsreglement indeholder bestemmelser om at avlen skal foregå på ubetinget ren-racede islandske heste, samt at avlens kvalitet er sikret ved bestemmelsen om, at hingste skal have opnået kåring for at blive godkendt til avl.
Anerkendelsen af DI som stambogsførende avlsforening siger også, at godkendelsen er betinget af, at det fremgår af foreningens vedtægter, at der ikke forekommer forskelsbehandling af avlere:
Af DI’s vedtægter fremgår det derfor:
§ 4 STAMBOGSKONTOR
Dansk Islandshesteforening er godkendt af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
/ Fødevarestyrelsen til, gennem sit stambogskontor (”Stambogskontoret”), at drive stambogsføring af den islandske hest i Danmark. Godkendelsen er betinget af, at der ikke forekommer forskelsbehandling af opdrættere, og Stambogskontoret stiller derfor ikke krav om medlemskab af Dansk Islandshesteforening for optagelse/registrering i stambogen.
DI’s stambogskontor bliver løbende auditeret af FVST med henblik på, at stambogskontoret lever op til gældende lovgivning vedrørende stambogsføring.
Stambogskontorets administration udføres på baggrund af gældende lovgivning, eventuelle FEIF-regler og DI’s stambogsreglement (godkendt af FVST).
Priserne på stambogskontoret fastsættes af DI’s bestyrelse.
I 2022 startede registreringen af alle steder der holder heste i CHR-registret (Det Centrale Husdyrbrugsregister).
Det er en beslutning truffet af Fødevarestyrelsen på baggrund af indførelse af EU’s Dyresundhedslov omkring smitteopsporing og -inddæmning i relation til dyr, at alle steder der holder heste skal være registreret i CHR.
Når heste behandles med visse typer medicin, udtager den behandlende dyrlæge altid hesten fra konsum og bestemmer hermed, at hesten på grund af medicinen, som den har fået, ikke længere må anvendes til menneskeføde. Dyrlægen har således ”udtaget/udelukket hesten fra konsum”.
Fristen for indsendelse af hestepasset, efter at dyrlægen har udelukket hesten, er 7 dage.