Fødevarestyrelsen har meddelt godkendelse af DIs vedtægtsændringer, hvorefter det nu er klart, at DIs allerede eksisterende Klage og Ordensudvalg også behandler klager vedr. stambogsreglementet.
Det har hidtil være DIs opfattelse, at det forholdt sig sådan, men nu er det præciseret i Vedtægten.
Endvidere har Fødevarestyrelsen godkendt det reviderede Stambogsreglement, som vedtaget på Generalforsamlingen 2023.
Det betyder at Fødevarestyrelsen er helt enig i, at Dansk Islandshesteforening må have avlsklasser og stille krav til godkendelse af hingste. Det afstedkommer, som tidligere oplyst ingen forandringer i de regler, som allerede er gældende vedr. det danske avlsprogram.
Fødevarestyrelsens skrivelse kan læses her.
De reviderede Vedtægter kan læses her.
Det reviderede Stambogsreglement kan læses her.
I 2022 startede registreringen af alle steder der holder heste i CHR-registret (Det Centrale Husdyrbrugsregister).
Det er en beslutning truffet af Fødevarestyrelsen på baggrund af indførelse af EU’s Dyresundhedslov omkring smitteopsporing og -inddæmning i relation til dyr, at alle steder der holder heste skal være registreret i CHR.
Når heste behandles med visse typer medicin, udtager den behandlende dyrlæge altid hesten fra konsum og bestemmer hermed, at hesten på grund af medicinen, som den har fået, ikke længere må anvendes til menneskeføde. Dyrlægen har således ”udtaget/udelukket hesten fra konsum”.
Fristen for indsendelse af hestepasset, efter at dyrlægen har udelukket hesten, er 7 dage.