Afstamningskontrol
ved DNA & DNA test

DNA afstamningskontrol af føl

  • I nogle tilfælde vil der være krav om at dit føl bliver afstamningskontrolleret ved DNA. Dette vil fremgå af mailen fra stambogskontoret du modtager ved følanmeldelsen.
  • Hvis der er krav om afstamningskontrol, skal der være DNA på både føl, hoppe og hingst og det skal kunne dokumenteres at de opgivne forældre er ophav til afkommet. Når dette kan dokumenteres kan man konstatere at afstamningskontrollen er foretaget. Alle godkendte hingste er registreret med DNA. Du kan se på WorldFengur om din hoppe er registreret med DNA i forvejen.

Disse føl skal afstamningskontrolleres:

  • Moderlivsimporter fra Island og andre ikke-EU lande
  • Føl som mærkes når de er ældre end 12 måneder
  • Føl som ikke er ved morens side ved mærkning
  • Føl efter hingste som ikke er godkendte
  • Føl efter hopper som har været ved mere end 1 hingst i bedækningsåret
  • Hvis hoppen har været drægtig i mindre end 10 måneder eller længere en 12 måneder
  • Hvis hoppen er insemineret med frostsæd
  • Føl som er et resultat af embryotransfer og født af en rugehoppe. Husk at både rugehoppe og biologisk mor skal have kortlagt deres DNA
  • Føl som er udtaget til stikprøvekontrol af Stambogskontoret.

DNA og afstamningskontrol af kåringsheste og avlshingste

Heste der stilles til kåring skal følge FEIFs regler om afstamningskontrol og DNA test.
Ved krav om afstamningskontrol skal der være registreret DNA på hesten samt begge forældre og afstamningskontrollen skal bekræfte afstamningen. Ved krav om DNA-profil er det nok at der er registreret DNA på hesten selv.

  • Alle hingste der søger om bedækningstilladelse i Danmark skal have anmærkningsfri afstamningskontrol
  • Hingste der tilmeldes kåring skal være afstamningskontrollerede
  • Hopper og vallakker der tilmeldes kåring skal være registreret med DNA-profil på WorldFengur
  • Informationen om DNA skal være tilgængeligt på WorldFengur senest den dag hesten stilles til kåring
  • Det anbefales at udtage prøver i god tid inden kåringen. Gerne minimum 8 uger før.

Hent bestillingsblanketten og se mere hos DNA Laboratoriet.

CHR

I 2022 startede registreringen af alle steder der holder heste i CHR-registret (Det Centrale Husdyrbrugsregister).

Det er en beslutning truffet af Fødevarestyrelsen på baggrund af indførelse af EU’s Dyresundhedslov omkring smitteopsporing og -inddæmning i relation til dyr, at alle steder der holder heste skal være registreret i CHR.

Mere om CHR

Konsum

Når heste behandles med visse typer medicin, udtager den behandlende dyrlæge altid hesten fra konsum og bestemmer hermed, at hesten på grund af medicinen, som den har fået, ikke længere må anvendes til menneskeføde. Dyrlægen har således ”udtaget/udelukket hesten fra konsum”.

Fristen for indsendelse af hestepasset, efter at dyrlægen har udelukket hesten, er 7 dage.

Mere om Konsum