Føllet er født

Følanmeldelsen

  • Når føllet er født, skal du foretage en følanmeldelse senest 10 måneder efter folingen
  • Følanmelder du senest 2 måneder efter foling kan du gøre det til nedsat pris
  • Log på sporti.dk
  • Vælg her om du vil bestille dyrlæge til identifikation og chipmærkning, eller om du vil bestille en mærker fra SEGES
  • Når du udfylder på Sporti bliver du bedt om at indsætte hesteholdets CHR-nummer. Dette findes her: https://chr.fvst.dk/chri/faces/frontpage under besætninger. Hvis det ikke er dit eget hestehold, kan du få nummeret fra dit opstaldningssted
  • Vælger du dyrlæge får du ved følanmeldelsen en returmail med et identifikationsskema som du printer ud til dyrlægen
  • Vælger du SEGES har mærkerne selv skemaet med. SEGES-mærkerne kører fra oktober til december. Det betyder at du skal følanmelde senest 30/9 hvis du vil gøre brug af SEGES-mærkning
  • Stambogskontoret opretter føllet i WorldFengur og føllet tildeles et ID-nummer, som du modtager på mail. Dette kan tage et par uger fra du har følanmeldt.

Chipmærkningen

  • Føllet skal chipmærkes inden fravænning, ved morens side og senest når det er 10 måneder gammelt
  • Er føllet ikke ved morens side skal der altid udtages DNA. Mores skal ligeledes være registreret med DNA
  • Efter dyrlægens/SEGES-mærkers besøg indsendes identifikationsskema til stambogskontoret og hestepasset kan udstedes. Vi anbefaler at du tager en kopi eller et billede af chipmærkeskemaet inden du sender det med posten til stambogskontoret. Der kan gå op til 8 uger fra stambogskontoret modtager skema til passet udstedes.
  • Hvis føllet har skiftet ejer inden chipmærkning, noteres dette på identifikationsskemaet og sælger skriver under her. Så ejerskiftes føllet gebyrfrit inden papirerne udstedes.

Krav til chipmærkning (se menupunkt Krav til chipmærkning/identifikation af føl).

DNA afstamningskontrol

I nogle tilfælde vil der være krav om at dit føl bliver afstamningskontrolleret ved DNA. Dette vil fremgå af mailen fra stambogskontoret som du modtager ved følanmeldelsen.

Hvis der er krav om afstamningskontrol, skal der være DNA på både føl, hoppe og hingst. Alle godkendte hingste er registreret med DNA. Du kan se på WorldFengur om din hoppe er registreret med DNA i forvejen.

Mere om DNA (se menupunkt Afstamningskontrol ved DNA & DNA test)

Udlån af følhopper

Hvis du ikke selv ejer følhoppen, skal du sørge for dokumentation på udlånet, så stambogskontoret kan registrere dig som ejer af føllet, selvom du ikke ejer moderhoppen. Der er flere muligheder:

  • Det kan være en kopi af en udlånskontrakt med ejers underskrift
  • Ejer kan oprette dig som bruger i WorldFengur, eller skrive i en bemærkning i WorldFengur paddocken, at hoppen er udlånt
  • Ejer kan sende en mail til stambogskontor@islandshest.dk som bekræfter udlånet.

CHR

I 2022 startede registreringen af alle steder der holder heste i CHR-registret (Det Centrale Husdyrbrugsregister).

Det er en beslutning truffet af Fødevarestyrelsen på baggrund af indførelse af EU’s Dyresundhedslov omkring smitteopsporing og -inddæmning i relation til dyr, at alle steder der holder heste skal være registreret i CHR.

Mere om CHR

Konsum

Når heste behandles med visse typer medicin, udtager den behandlende dyrlæge altid hesten fra konsum og bestemmer hermed, at hesten på grund af medicinen, som den har fået, ikke længere må anvendes til menneskeføde. Dyrlægen har således ”udtaget/udelukket hesten fra konsum”.

Fristen for indsendelse af hestepasset, efter at dyrlægen har udelukket hesten, er 7 dage.

Mere om Konsum