Vilma fra Rendborg født 2020 er gået i mælkebaren. Foto Lise Sand.

Husk hestepas til føl, hvis de skal udenlands

Bedækningssæsonen er i fuld gang og hopperne køres mange steder hen såvel med som uden føl.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan man læse, at hvis man kører midlertidigt til udlandet med hoppe og føl, så skal føllet nu også have udstedt et pas. Her står:

Min hoppe har fået føl – skal jeg registrere det​?

Ja. Føllet skal have pas inden for dets første 12 levemåneder (ansøgningen skal være fremsendt inden føllets tiende levemåned). Hvis føllet ​forlader sin fødselsbedrift indenfor de 12 måneder, skal føllet have et pas, inden det forlader bedriften.​​

Dog skal føllet have et gyldigt pas, uanset dens alder, hvis den bliver udført fra Danmark, også selvom den blot følger med som “ledsagende føl”, og uanset om der er kun er tale om en midlertidig udførsel.”

Kilde: Fødevarestyrelsen

Ring og snak med os på stambogskontoret, hvis det er aktuelt for dig. Vi er klar til at hjælpe.