INSEMINERING OG HINGSTESTATIONER

Lige siden den islandske hest kom til Danmark har avlen primært foregået ved naturlig bedækning, enten som stodbedækning eller håndbedækning. Den islandske hest har haft en rigtig god fertilitet, og man har derfor ikke haft et behov for at anvende kunstig insemination, som man har gjort indenfor mange andre racer.

De sidste par år har en del dog fået øje på de fordele, der er ved kunstig insemination, og den har således gjort sit indtog i den islandske avl. Som ved alt andet, så er der både fordele og ulemper ved inseminering, men uanset hvad man måtte mene om det, så er inseminering nok kommet for at blive i vores avl, og formentlig vil det udvikle sig og fylde mere end det gør i dag. Det stiller også nogle meget konkrete krav til vores avlere og specielt til de hoppeejere og hingsteholdere, som vælger at benytte sig af teknikken. Inseminering har været anvendt i hesteavlen siden midten af 70’erne, og der er et helt sæt af bekendtgørelser, som tager hånd om denne teknik og dens anvendelse i hesteavlen.

Landsudvalget for Heste har med udgangspunkt i disse bekendtgørelser lavet et fælles regelsæt, som alle avlsforbund tilknyttet Landsudvalget skal følge for at leve op til gældende lovgivning på området. Dansk Islandshesteforening er tilknyttet Landsudvalget for Heste og derfor gælder disse regler også for hingstestationer med islandske hingste.

Hvorfor regler?
Hvorfor er det så nødvendigt med disse regler? Det er det, fordi man ved inseminering kan få spredt eventuelle bakterier og sygdomme endnu mere og endnu hurtigere end ved naturlig bedækning, idet en afgivet portion sæd deles i flere portioner og insemineres i flere hopper. Er der sygdomsfremkaldende agens i sæden, får man det spredt til mere end alle de hopper, der deler portionen.

Ved at have ensartede regler sikrer man sig desuden, at lovgivningen på området alle steder bliver overholdt, og man kan holde et ensartet kvalitetsniveau. Heri ligger en stor sikkerhed og kvalitetsparameter for hoppeejerne.

Hvad siger reglerne så?
Du kan læse reglerne her: Link til Landsudvalgets regler

De vigtigste regler handler om:

  1. AUTORISATION

Hvis man vil tappe sæd fra hingste og inseminere hopperne, så skal man autoriseres. Det bliver man når:

  • man har fornøden uddannelse eller en tilknyttet stationsdyrlæge,
  • ens faciliteter er af en sådan standard, at der kan arbejdes hygiejnisk og forsvarligt,
  • at der er et mikroskop til rådighed og
  • at Landsudvalget for Heste’s dyrlæge, som i øjeblikket er Hans Schougaard (hss@SEGES.dk), kan godkende stedet.

Herefter bliver stationen opført på Fødevarestyrelsens liste over ”Hingstestationer”.

  1. UDDANNELSE

Det vigtigt at slå fast, at det kun er dyrlæger og uddannede inseminører, der må inseminere hopper. Det er således forbudt for andre end disse to grupper, at inseminere såvel egne som andres hopper.

Hvis man ikke er uddannet dyrlæge og gerne selv vil stå for inseminationerne, så skal man uddannes som inseminør. Kontakt dyrlæge Hans Schougaard hss@SEGES.dk for mere viden om uddannelse som inseminør. Alle uddannede inseminører kommer på Landsudvalgets liste. Du kan se den på dette link.

  1. INSEMINATION ELLER NATURLIG BEDÆKNING

Inden hingstene på en station starter bedækningssæsonen, skal hingsteejer/holder beslutte om den givne hingst skal bruges til inseminering eller bedække naturligt. Det er ikke tilladt at gøre begge dele samtidig af hygiejne- og kvalitetshensyn.

Det er muligt, at lade en hingst skifte bedækningsform hen over en sæson. Den kan uden videre gå fra inseminering og over til at bedække naturligt, men den kan ikke gå direkte fra naturlig bedækning og til inseminering uden først at gennemgå en klinisk og bakteriologisk undersøgelse.

Denne undersøgelse skal ligeledes alle hingste til inseminering igennem inden sæsonen starter.

Herudover er der mange detaljer omkring de forskellige insemineringsformer og hvilke data der skal registreres i de forskellige situationer.

Går du med tanker om at oprette en hingstestation og/eller uddanne dig til inseminør, så tag kontakt til dyrlæge Hans Schougaard hss@SEGES.dk, som kan hjælpe og rådgive dig.

/opdateret d. 6.4 2020.